Søg

Luk
Vi fandt resultater for

Menu

Luk

Sikkerhed og certifikater

I Metro Service overholder vi naturligvis gældende lovgivning og regler, og vi inddrager sikkerhedshensyn i alle beslutninger.

Sikkerhed frem for alt!

Vi overholder naturligvis gældende lovgivning og regler, og vi inddrager sikkerhedshensyn i alle beslutninger.

Jernbanesikkerhed

Som eneste danske operatør og infrastrukturforvalter med en BOStrab Betriebsleiter, er sikkerhed vores førsteprioritet. 

Det betyder blandt andet, at vi:

  • løbende forebygger og minimerer konsekvenserne af ulykker ved at styre alle risici relateret til jernbanesikkerhed i et operationelt fareregister
  • løbende forbedrer sikkerhedssystemer og sikkerhedskulturen ved at udføre korrigerende handlinger på baggrund af forbedringsforslag, hændelser, inspektioner og uafhængige interne audits
  • arbejder for at fastholde og forbedre jernbanesikkerheden
  • stiller krav til og fører tilsyn med sikkerhedsforhold og kvalitet hos underleverandører

Cyber- og informationssikkerhed

Som leverandør af kritisk infrastruktur er det vigtigt for Metro Service  løbende at arbejde med vores cyber- og informationssikkerhed. 

IT er en stor del af mange af vores medarbejderes hverdag, og det er derfor vigtigt, at de er bevidste om deres rolle og ansvar for virksomhedens sikkerhed - og dermed i sidste ende passagerernes sikkerhed.

Derfor går vi også meget op i kontinuerligt at træne vores medarbejdere i både cyber- og informationssikkerhed.

Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø ligger os meget på sinde. Det skal være rart, trygt og sikkert at gå på arbejde i Metro Service hvad enten man er ansat som tekniker, steward, letbanefører, kundeservicemedarbejder eller HR-konsulent.

En del medarbejdere arbejder med tungt udstyr, og mange har aften- og nattevagter, hvilket kræver ekstra fokus på arbejdsmiljøet. 

Samtidig lægger vi mange kræfter i at forhindre arbejdsrelaterede ulykker, mindske arbejdspresset og forbedre arbejdsmiljøet yderligere. Vi følger principperne i sundheds- og sikkerhedsstandarden ISO 45001 og registrerer og analyserer alle arbejdsmiljømæssige hændelser.

Vi har et særligt fokus på stewardernes arbejdsforhold, og gennem en række voldsforebyggende tiltag, reducerer vi antallet af verbale og fysiske overfald på stewarder betydeligt.

Vi er desuden en 100 % røg- og alkoholfri arbejdsplads.

Miljø

Som operatør af offentlig transport erkender vi i vores miljømæssige fodaftryk, og vi er er dedikerede til løbende initiativer. Disse bestræbelser omfatter bæredygtige investeringer, energi- og vandbesparende foranstaltninger samt fokus på affaldsreduktion inden for vores drift. Disse initiativer er integreret i vores miljøledelsessystem.

Certifikater

I Metro Service lever vi op til en række internationale standarder, og flere af dem er vi også certificeret i. Herunder ISO 9001, ISO 14001 og ISO 27001, ligesom vi naturligvis er godkendt af Trafikstyrelsen.

Du kan finde vores certifikater herunder.