Søg

Luk
Vi fandt resultater for

Menu

Luk

Bliv Letbanefører

Letbanen på Ring 3 åbner første del af strækningen i 2025 og vil, når hele strækningen er åbnet, forbinde 29 nye stationer på strækningen mellem Lyngby og Ishøj. Lige nu leder vi efter næste hold af Letbaneførere, der skal være vores ansigter udadtil, når vi åbner for næste pulje af ansøgere. Skriv dig op, så du er hurtigt fra start, når vi åbner næste ansøgningsrunde.

... det er let!

Nedenfor kan du læse mere om, hvor let det er – om uddannelsen, lønnen og den gode arbejdskultur. Så hvis du også elsker at yde en god service, have kundekontakt og at være en del af et velfungerende team, kan du skrive dig op til at blive kontaktet, når vi åbner for næste pulje af ansøgere.

En typisk arbejdsdag som Letbanefører

Hør medarbejderne fortælle om jobbet som Letbanefører, som rummer både gode rutiner, alsidighed og fleksibilitet – og ikke mindst mødet med alle de mennesker, der får gavn af Letbanen i hverdagen.

Kun 8 ugers uddannelse – med løn

Hør om uddannelsen til Letbanefører, som består af et grundigt 8-ugers forløb, der kombinerer teori med masser af praktisk erfaring. Du får naturligvis løn under uddannelsen.

Løn

Det er vores mål at tilbyde vores kommende Letbaneførere en meget konkurrencedygtig løn på omkring 39.000 om måneden efter endt uddannelse, inkl. pension. Hertil kommer diverse tillæg. Hør mere om lønnen i videoen.

Sådan er lønnen sat sammen

Grundløn: 26.563 kr.     

Kvalifikationstillæg: 5.850 kr. (opnås efter endt uddannelse)

Stedtillæg: 700 kr.

Fritvalg 7%: 2.317,91 kr.

Total inkl. Fritvalg: 35.460,91kr.

Bruttoløn inkl. 10% pension: 38.974 kr.

Derudover kommer en række tillæg for bl.a. aften-, morgen- og weekend-/helligdagskørsel.

Hvorfor skal du søge jobbet?

Letbanen giver dig ikke alene muligheden for et spændende og alsidigt job, det er også en  mulighed for at skifte karrierespor og prøve noget nyt – på fuld tid, deltid eller som tilkaldevikar.

Derudover har Metro Service en helt unik arbejdskultur, som du kan høre Gitte fortælle mere om videoen.

Hvad kræver det så?

Det skal ikke være svært at blive Letbanefører, faktisk er de eneste krav at:

  • Da du skal have med mennesker at gøre og kunne give sikkerhedsmeldinger over radio, skal du kunne tale/skrive dansk samt have nogenlunde engelskfærdigheder.
  • Har bestået folkeskolens afgangsprøve (eller tilsvarende) og være fyldt 21 år.
  • Har gyldigt kørekort (kategori B).
  • Da vi arbejder med jernbanesikkerhed, skal du kunne helbredsgodkendes af Trafikstyrelsen.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på HR@metroservice.dk – bemærk, at du IKKE kan ansøge pr. mail.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Metro Service

Fra ansøger til ansat?

Klar til næste ansøgningsrunde? Det er let!

Klar til næste ansøgningsrunde? Det er let!

Skriv dig op