Søg

Luk
Vi fandt resultater for

Menu

Luk

Trafikleder

Metroen er førerløs - det sætter store krav til trafiklederen, som holder det øje med den overordnede drift af Københavns metro.

Som titlen indikerer, så består opgaven som trafikleder i at lede trafikken i Metroen. Det vil sige, at trafiklederen overvåger og styrer driften af Metroen. Det kræver et godt overblik, hurtig reaktionsevne og en særligt veludviklet sans for at træffe de rigtige beslutninger – også i pressede situationer.

Derudover består opgaven i at informere stewarder i Metroen om driften, hvorfor en stærk evne til at kommunikere og informere er vigtig.

Trafiklederen har desuden ansvar for at overvåge og kontrollere Metroens forskellige systemer, at koordinere interne og eksterne håndværkeres arbejde på og i Metroen samt at være koblingsleder mellem en lang række øvrige interessenter.

Uddannelse og krav:

De første fire-fem måneder af ansættelsen som trafikleder går med uddannelse. Der vil undervejs være en række prøver, som skal bestås for ansættelse. Der kan ikke afholdes ferie under uddannelsen, men der er fuld løn under uddannelsen.

For at komme i betragtning til jobbet som trafikleder skal du:

  • Opnå tilfredsstillende resultat i logiktest
  • Have gennemført en studentereksamen eller tilsvarende uddannelse med tilfredsstillende resultat
  • Have interesse for teknik og IT
  • Kunne have flere bolde i luften på samme tid og håndtere stressende situationer
  • Kunne udtrykke dig klart og tydeligt på dansk og engelsk i skrift og tale
  • Have interesse for ledelse og udvikling
  • Kunne helbredsgodkendes i Trafikstyrelsen

Vi søger lige nu dygtige medarbejdere

Søg job i Metro Service