Søg

Luk
Vi fandt resultater for

Menu

Luk

Det kan du forvente, når du søger job hos os

Vi glæder os til at høre fra dig. Læs her om rekrutteringsprocessen.

Rekrutteringsprocessen i Metro Service

Bliv klogere på, hvordan vores rekrutteringsproces foregår. Søger du en stilling som tekniker/faglært fx elektriker, automatiktekniker, smed eller lignende, vil der som udgangspunkt ikke være test og anden samtale.

Ansøgning og screening

Når du søger en stilling hos Metro Service, skal du uploade dit CV og eventuelt andre relevante dokumenter i vores rekrutteringssystem. Det er valgfrit at uploade et billede til din ansøgning. For at sikre en fair vurdering foretrækker vi dog, at ansøgningen indsendes uden billede.

Vi screener ansøgninger løbende og inviterer udvalgte kandidater til en første samtale.

Første samtale

Til første samtale er formålet, at vi bliver lidt klogere på hinanden. Vi forventer at få indsigt i dine faglige og personlige kvalifikationer samt din motivation for at søge stillingen hos Metro Service.

Inden samtalen beder vi dig uploade din straffeattest, eksamensbevis/uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter til vores rekrutteringssystem.

Test

Inden anden samtale vil du modtage en personlighedsanalyse og en kognitiv test (dog ikke hvis du søger en stilling som tekniker/faglært fx elektriker, automatiktekniker, smed eller lign.).

Analyserne er for at få et mere nuanceret og detaljeret indblik i dine kompetencer. De danner grundlag for en mere kvalificeret dialog og for at kunne vurdere, hvorvidt der er et match mellem stillingen, dig og Metro Service.

Anden samtale

Under anden samtale vil du få en tilbagemelding på din personlighedsanalyse og kognitive test fra en af vores certificerede HR-konsulenter. Du vil derudover kunne møde andre end den eller de personer, der var med ved første samtale.

For visse tekniske stillinger/stillinger som faglært fx elektriker, automatiktekniker, smed og lign. gennemføres normalt kun en samtale.

Ansættelse eller afslag

Referencer

Som sidste del af processen vil vi indhente referencer fra en tidligere chef og evt. en tidligere kollega. Vi beder altid om dit samtykke, inden vi kontakter dine referencer.

Eventuel helbredsgodkendelse

Har du søgt en stilling, som kræver helbredsgodkendelse, hører du nærmere om, hvordan det vil foregå.

Ansættelse

Hvis der er et match mellem stillingen, dig og Metro Service, ringer vi dig op for at tilbyde dig stillingen. Herefter får du kontrakt til underskrift.

Afslag

Alle kandidater, som har været til samtale, vil blive ringet op af den rekrutterende leder og få en begrundelse for afslaget. Ansøgere, som ikke er kommet i betragtning til den pågældende stilling, vil få et skriftligt afslag.

Vi gemmer din ansøgning i seks måneder, hvorefter den slettes automatisk.

Selvom du ikke er kommet i betragtning til en bestemt stilling, er det ikke ensbetydende med, at dine kvalifikationer eller kompetencer ikke er relevante for Metro Service. Du er altid velkommen til at søge en anden stilling hos os.